En strategi i sundhedssektoren bygger ofte på en antagelse om, hvor tiden hos plejepersonale og støttepersonale går hen. En stor del af den tid ligger ikke ved sengen eller ved skranken, men i registrering: journalføring, rapportering, overlevering, fakturering, planlægning og de administrative skridt omkring en indikation eller henvisning. Derudover er der arbejde, der handler om vurdering under usikkerhed: at afveje en diagnose, justere en behandlingsplan, føre en samtale med en patient eller familie. Disse to typer arbejde løber ind i hinanden, men de reagerer ikke ens på automatisering.
Hvad der gør sundhedssektoren anderledes end andre sektorer, er, at resultatet af meget arbejde ikke kun styres af hastighed eller omkostninger, men af ansvarlighed, protokol og det faktum, at en fejl ikke altid kan rettes. Det betyder ikke, at AI ikke overtager arbejde her. Det betyder, at det sted, hvor det sker, og graden af tilsyn, der forbliver på plads, ligger et andet sted end i en sektor, hvor en fejl kun koster penge.
Inden for sundhedsorganisationer kan man se, at arbejdet falder i tre kategorier. En del af det administrative arbejde — at opsummere en journal, udfylde en skabelon, genkende et mønster i rutinemæssige data — kan overtages af AI, med kun lidt diskussion om resultatet. Et andet lag arbejder med menneskeligt tilsyn: AI fremsætter et forslag, en læge eller sygeplejerske godkender eller afviser det, med en begrundelse. Tænk på et udkast til et brev, en risikovurdering eller en indledende triage. Det tredje lag forbliver menneskeligt arbejde: samtalen med patienten, ansvaret for den endelige beslutning, de situationer hvor kontekst og erfaring ikke kan erstattes af et mønster fra data.
Disse tre lag findes side om side i næsten hver sundhedsinstitution. Forskellen mellem organisationer ligger ikke i, om de bruger AI, men i, hvor skarpt de ved, hvilken del af deres arbejde der falder i hvilket lag, og om den fordeling stadig stemmer med, hvad der teknisk er muligt i dag.
Hastigheden, hvormed AI overtager arbejde, varierer stærkt mellem organisationer, og den forskel kan spores tilbage. Hvor journaler er strukturerede, protokoller entydige og styringen central, forskydes arbejde i det første og andet lag hurtigere: der er mindre plads til undtagelser og mindre modstand mod et system, der overtager en del af arbejdet. Hvor journalføring er spredt over flere systemer, hvor teams arbejder autonomt, og hvor organisationen betjener flere specialer med egne regler, går den forskydning langsommere — ikke fordi teknikken mangler, men fordi rammebetingelserne ikke passer sammen.
Lovgivning spiller her en særlig rolle. Hvad der i dag falder under tilsyn, kan i morgen blive kategoriseret anderledes gennem en ændring i standarder eller certificering. En antagelse, der lige nu lyder "dette forbliver menneskeligt arbejde på grund af lovgivningen", kan bortfalde uden varsel. Det er ikke en grund til at vente, men en grund til at vide, hvilke antagelser der hænger på det ur.
En strategisk plan i sundhedssektoren indeholder ofte en antagelse om den nødvendige årsværkskapacitet til administration, planlægning eller førstelinjevurdering. Hvis AI kan håndtere en del af disse opgaver, ændrer det ikke selve planen, men den antagelse, den bygger på. Det er en anden samtale end en samtale om personale: hvad en institution gør med frigjort kapacitet, hører under egne lovmæssige krav omkring arbejdsvilkår og medbestemmelse, og det handler denne side ikke om. Hvad det her handler om, er, om antagelsen under strategien stadig holder, og hvem der undersøger det.
Den samme forskydning gør sig gældende i andre sektorer, hver med sit eget tempo og sine egne knudepunkter: i engroshandlen ændrer det strategiske pres sig især omkring lager- og ordrearbejde, i fremstillingsindustrien ligger forskydningen tættere på planlægning og kvalitetskontrol, og i erhvervsservice påvirker det især rådgivnings- og rapporteringsarbejde. Sundhedssektoren deler med disse sektorer, at antagelsen under en plan kan bortfalde, uden at nogen bemærker det, hvilket en direktion kan overveje ved hjælp af spørgsmålet om, hvordan man tester om strategien stadig holder.
Spørgsmålet om, hvilket arbejde i en konkret sundhedsorganisation reelt kan overtages af AI, hvilken del der forbliver under tilsyn, og hvilken del der forbliver menneskeligt arbejde, kan ikke besvares med en generel beskrivelse: det varierer efter afdeling, system og protokol. Arbejdsscanningen fra FTE TO AI besvarer dette spørgsmål opgave for opgave, baseret på arbejdet som det faktisk udføres i den pågældende organisation. Den, der bredere spekulerer på, hvordan en strategi forholder sig til en omgivelse, der ændrer sig hurtigere end selve planen, finder en indgang i hvad man gør, når markedet ændrer sig hurtigere end strategien.
En direktion, der har en fornemmelse af, at en del af dens strategi bygger på en bortfaldet antagelse, kan gøre den fornemmelse konkret. Den gratis antagelsestjek er en kort runde, hvor De navngiver Deres vigtigste antagelser og for hver antagelse ser, hvornår den senest blev bekræftet, og af hvem. Det er ikke rådgivning og ikke en vurdering af personale, men et første billede af, hvor Deres plan stadig står på fast grund, og hvor den ikke gør. Den fulde strategiske trykprøve, med sektorbillede, direktionsplot og løbende antagelsesliste, er under udarbejdelse.
Stel uw vraag. Vaak zit de echte vraag een laag dieper — daar mag ik naar vragen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.