De lægger mærke til noget ved Deres konkurrent. En stilling der forsvinder, en leveringstid der bliver kortere, et team der er mindre end sidste år, mens omsætningen holder sig stabil. Spørgsmålet, der så melder sig, er ikke urimeligt: rykker de hurtigere med AI end os? Problemet er, at dette spørgsmål sjældent kommer tilbage med et rent svar. Det De ser, er et resultat, ikke en årsag. Og årsagen er netop det, De har brug for at vide, for at kunne afgøre om De skal foretage Dem noget, eller bare fortsætte som hidtil.
Offentligt tilgængelig information om en konkurrent består af fragmenter: stillingsbetegnelser på jobportaler, leveringstider som kunder melder om, udtalelser i en årsrapport, en enkelt meddelelse om automatisering. Hvert fragment er sandt, men intet enkelt fragment fortæller Dem, om det drejer sig om en opgave, som AI kan overtage, om en opgave med menneskeligt toezicht oveni, eller om arbejde der forbliver menneskearbejde og bare er organiseret anderledes. En kortere leveringstid kan være resultatet af en opgave, som AI nu i vid udstrækning håndterer. Det kan også være en omorganisering, der intet har med AI at gøre. Udefra er de to svære at skelne fra hinanden.
Dertil kommer, at spørgsmålet i sig selv ofte er forkert stillet. "Hurtigere" er ikke et fast punkt, men en forskel mellem to bevægelige størrelser: det der reelt er ved at forskyde sig i branchen, og det Deres egen organisation allerede har taget til sig heraf. Den, der kun kigger på konkurrenten, mister halvdelen af sammenligningen.
Et brugbart svar kræver to billeder side om side. Det første er eksternt: hvad sker der i branchen, hvilken regulering ændrer sig, hvilke konkurrencesignaler er offentligt synlige. Det andet er internt: hvad mener direktionens medlemmer hver især om, hvilke opgaver i virksomheden stadig er menneskearbejde, og hvilke i mellemtiden foregår med AI og toezicht. Disse to billeder stemmer sjældent overens. Ofte vurderer en direktør en afdeling som stadig fuldstændig manuel, mens en anden ved, at der allerede i et halvt år har kørt et system, der læser med. Den forskel, mellem det der sker udenfor, og det teamet selv tror indenfor, er dér den egentlige information ligger. Ikke i at betragte konkurrenten isoleret.
Forskellen ligger ikke i ambition eller budget. Den ligger i, hvem der ejer antagelsen. I virksomheder hvor en navngiven person med en bestemt funktion er ansvarlig for at holde en antagelse om egen kapacitet ajour, opdages en forskydning hurtigt: nogen ser, at en opgave, der sidste år stadig var menneskearbejde, nu for størstedelens vedkommende udføres med toezicht, og melder det. I virksomheder hvor ingen vogter den antagelse, bliver den gamle vurdering bare stående, indtil nogen tilfældigt snubler over forskellen. Det sidste er den almindelige situation, ikke undtagelsen — hvem vogter antagelserne, når ingen ejer dem beskriver, hvorfor det så ofte går galt.
Noget skal siges ligeud her. Denne fremgangsmåde giver ikke en procentsats for, hvor meget hurtigere eller langsommere en konkurrent rykker. Sådanne tal kan ikke gøres pålidelige på baggrund af offentlige kilder, og et præcist resultat ville være en skinsikkerhed. Det fremgangsmåden derimod giver, er en indikation af retning og af, hvor usikkerheden er størst: for opgaver hvor der ikke findes offentlig information, eller hvor Deres eget team er indbyrdes uenige, er resultatet svagt og skal også behandles sådan.
Et resultat siger desuden intet, så længe det ikke er koblet til en dato. En antagelse, der var korrekt sidste år, kan allerede være forældet i dette kvartal, netop fordi AI rykker frem ujævnt fra opgave til opgave og fra branche til branche. Uden den dato er ethvert resultat et øjebliksbillede, der føles som en varig kendsgerning — en fejl som hvordan genkender De, at Deres plan hviler på forældede tal uddyber yderligere.
Og en tredje begrænsning: denne sammenligning handler om arbejde, ikke om mennesker. Den siger noget om, hvilke opgaver der kan overtages af AI, delvist kan køre med toezicht, eller forbliver menneskearbejde. Hvad en arbejdsgiver gør med den information i forhold til medarbejdere, hører under egne lovmæssige krav og er op til arbejdsgiveren, ikke denne metode.
Når billedet udefra og selvvurderingen indefra lægges side om side, opstår der ikke en dom over konkurrenten, men en liste over antagelser, hvor det er synligt, hvilke der stadig står stærkt, og hvilke der er ved at vakle. Det er en anden samtale end "de er hurtigere end os". Det er samtalen om, hvilken antagelse i Deres egen plan er baseret på en situation, der ikke længere findes, og det er netop den samtale, en direktion fører, når den vil vide, hvordan tjekker jeg om vores strategi stadig holder.
Det underliggende spørgsmål — hvilket arbejde i denne virksomhed reelt kan overtages af AI, hvilket arbejde kører med toezicht, og hvilket arbejde forbliver menneskearbejde — besvares opgave for opgave med arbejdsscanningen fra FTE TO AI.
De kan begynde uden at vente på den fulde version, som stadig er under udarbejdelse. Den gratis antagelsescheck er en kort runde, hvor De navngiver Deres vigtigste strategiske antagelser og for hver antagelse ser, hvornår den sidst blev bekræftet. Det er ikke en dom over konkurrenten og ikke rådgivning om, hvad De skal gøre. Det er et første kig på, hvad der allerede er ved at forskyde sig i Deres egen plan, mens De kigger udad for at se, om andre går hurtigere frem.
Stel uw vraag. Vaak zit de echte vraag een laag dieper — daar mag ik naar vragen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.